Grøn Koncert i Esbjerg

Har du noget at fortælle?
Indsend erhvervshistorier fra Esbjerg kommune, ved at klikke på Kontakt

Det plejer altid at være et højdepunkt, når der afholdes Grøn Koncert, eller bare Grøn, i Esbjerg. I år går det løs den torsdag den 27. juli, og på denne dag kan det esbjergensiske publikum se frem at opleve blandt andet L.O.C., Christopher og Rasmus Seebach.

Klokken 13:00 den 27. juli åbner koncertpladsen på Skibhøj i Esbjerg. De næste mange timer vil det smukke grønne område være dækket af livlige glade gæster, der får lidt til ganen og lidt til ørerne. I år kan man opleve følgende kunstnere til Grøn: Christopher, Kongsted, L.O.C., Node, Rasmus Seebach, S!vas // Ukendt Kunstner, Scarlet Pleasure og The Minds of 99.

Der er altså noget for enhver smag, og der vil være musik fra pladsen åbner, og til den lukker klokken 21:30. Selvom rigtig mange forbinder Grøn med flydende humørvand, er det faktisk, for en række mennesker, en familiebegivenhed, og det er ikke et særsyn, at også børn færdes rundt på pladsen. Børn op til syv år kommer gratis ind, og arrangørerne opfordrer i høj grad forældre til at tage deres børn med. Det understreges dog, at forældrene skal holde godt øje med børnene, da Grøn er et velbesøgt arrangement, hvor man let kan blive væk fra hinanden.

Ingen kontanter på Grøn i år

I år vil det ikke være muligt at betale med kontanter på Grøn i Esbjerg. Hvis du sædvanligvis bruger betalingskort, skal du ikke bekymre dig om ændringen, da alle bar og boder på Grøn tager imod følgende kort:

  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • Visa Electron
  • American Express
  • CUP
  • Eurocard
  • JBC International

Hvis du ikke har et af ovenstående kort, er der heldigvis en anden mulighed. På Grøn er der opsat en pantbod, hvor man kan få et værdikort, som man kan sætte kontanter ind på, og i denne bod kan du anvende både kontanter og Mobile Pay.

Skal du med?

Om en lille måned går det løs, og du kan sagtens nå at skaffe dig en billet. En billet koster 250 kroner, og den kan købes på Grøns officielle hjemmeside

EsbjergSiden
Erhvervsbegivenheder i Esbjerg
26.06.2017, 12:43

Nyhedsbrev

Erhvervsnyheder fra Esbjerg direkte på e-mail

Sponsor

REKLAME 1

Sponsor

REKLAME 2

Seneste